Et billede, der indeholder udendørs, himmel, bjerg, græs

Automatisk genereret beskrivelse

Året er 1861 og det er krigstider. Danmark og den danske befolkning er på randen af gråd over, at deres nationens forsvar står relativt svagt, hvis de største europæiske nationer – med Tyskland som ankermand – vælger at opkræve land og rige. Man frygter en røvfuld af Preussen fra syd. Derfor…

Pragmatiske, som man er, vælger man, at modsvaret til potentielt en hel nations vrede er at slå koldbøtter og svinge ben og arme i takt i et skyttehus. Ja, ud af kristider sprang ”skyttebevægelsen”, der samlede primært unge mænd i skyttehusene, hvor de skulle dyrke gymnastik som forberedelse på truslen for at blive komplet udslettet af en anden nations krigshandling. Danmark valgte gymnastik og idræt som forsvar. 

Skru tiden frem til 1864 til Dybbøl Mølle – og alt det der. Danmarks forsvar skulle stå sin til dato største test. Müller, Franz og alle de andre tyske dreng valgte at indtage dansk grund og opkræve de ekstra kvadratmeter til en udstykning af det tyske grundareal. Resten af historien kender vi – og man kan ikke tage meget fra, at tysken vandt den kamp, når den danske befolkning har slået koldbøtter i en skytteforening som forberedelse på krig. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Ud af hele denne affære opstod det, som vi i dag kender som idrætsforeningerne. Groft sagt!

Skyttebevægelsen udviklede sig til en reel bevægelse i Danmark, hvor unge mænd samledes i skyttehusene – og senere forsamlingshuse (deraf navnet) – for at dyrke gymnastik i fællesskab. Både for at holde sig klar til krig men også for den demokratiske værdi, der lå i fællesskabet. Man gik desuden over til at dyrke den såkaldte Ling-gymnastik opkaldt af den svenske ildsjæl Per Henrik Ling, da den forhenværende gymnastik man dyrkede frem mod Preussens overfald, var inspireret af en tysker. Og efter at have tabt årtiets kamp til lige netop Tyskland, virkede det naturligt at korsfæste alt med afskygning af ’tysk’ og i stedet kigge mod naboen over sundet. 

Disse gymnastik-fællesskaber har siden da udviklet sig til de idrætsforeninger, vi kender den dag i dag. Men ligesom med alt andet i vores moderne samfund presser og påvirker tidens tand og tendenser måden, vi agerer på; det vi gør, det vi siger og det vi er. Det er ingen undtagelse at måden vi dyrker idræt på ligeledes har forandret sig i takt med samfundets ud/afvikling og er ikke længere det samfund, der prægede udviklingen af den traditionelle Ling-gymnastik i forsamlingshusene (Og det er med fordel, vil nogle mene). 

Et billede, der indeholder bygning, indendørs, person, gulv

Automatisk genereret beskrivelse
Ling gymnastikken i sin reneste form

Hvor er Ling? Det vil vi undersøge

Vi bringer det her indlæg med udgangspunkt i det seneste skud på stammen i Storms Cycling Club-familien; The Wolfpack by Storms Cycling Club. Et cykelhold der er udgjort af ni voksne herrer, der leger cykelløb og cykelhold. Netop som mange andre har gjort det før os og nok endnu flere vil gøre det efter os. Men det er faktisk en gruppe voksne mænd, der er ude på en mission, som hverken er af sundhedsmæssig eller økonomisk karakter: Det handler om, at finde vejen tilbage til den gang, vores tysk-inspirerede gymnastik klædte folk på med gode værdier, sund fornuft og et unikt fællesskab. Dengang far var ung. Dengang hvor foreningslivet og idrætsforeningerne fik ben at gå på. Idrætten er en hjørnesten i vores samfund, hvor vores frivilligheds-kultur og deraf foreningslivet danner os som mennesker og som samfund. Men hvordan har idrætten det egentligt? Og hvordan kan man bidrage til den på nye og moderne metoder, der tiltaler et moderne menneskes liv i et moderne samfund?

Skulle man antage samme tese, som vi gjorde i sin tid, da Ling og denne gymnastik blev en landeplage på bedste Nik og Jay-maner, så må vi jo nok se på; hvad er den største trussel mod det ganske danske land? Eller måske endda omvendt – kan man ud fra vores måde at dyrke idrætten på aflæse, hvad det er vi forsøger at bekæmpe netop nu? Til at besvare det, skal man bruge nogle kloge hoveder med en viden, der rækker ud over den ananasjuice, vi selv har presset. Og dem vil vi finde. For via. den opdagelse og den rejse, vil vi også blive klogere på, hvorfor nu halvvoksne mænd vælger at stimle sammen uge ind og uge ud for at cykle sammen og samles om idrætten i år 2020. Vi vil finde svarene og bruge dem til at udfordre måden, vi kan dyrke idrætten på i 2020 og nogle år frem. Vi vil finde Ling og finde ud af hvordan han ser ud i 2020. Vi vil undersøge, om der reelt er nogle, som har inviteret Ling ind i varmen? Eller måske han bare står og venter på at blive lukket ind? 

The Wolfpack by Storms Cycling Club

Holdet består af en række udvalgte ryttere, der ud fra primært personlighed er sat sammen til at fungere som én sammentømret enhed hen over de næste to sæsoner 2020 og 2021. Holdet består af: 

  • Rene Jensen
  • Steffan List
  • Tobias Schriver
  • Magnus Malling Pedersen
  • Emil Borregaard Thomsen
  • Rasmus Schriver
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Ander Naamansen
  • Bo West 

For mere information om rytterne følg link: http://stormscc.dk/the-wolfpack/

En masse løbskilometer

Foruden et visionært perspektiv på hele holdets virke er der også et sportsligt perspektiv og nogle konkret målsætninger for, hvad der skal ske i løbet af 2020. Med en relativt bred skare af ryttertyper på det ni-mands store hold, afspejler målsætningerne sig også deraf, hvor det både vil være med deltagelse i landevejsløb, triatlonløb og gravel-cykelløb. Løbene er: 

  • Gran Fondo Jennum
  • Stjernetramp
  • Dirty Jutland
  • En Forårsdag i Hellsingør
  • VM Duathlon 
  • Grejsdalløbet Gravel 
  • The Summer Cup by Storms Cycling Club
  • Helnæs/Vestfyn
  • Fyen Rundt
  • Ironman Hamburg
  • Tour re Tour
  • 100 Miles Xtreme Gravel Challenge
  • Hansens Cykelløb
  • Alpetramp
  • The Muddy Cup by Storms Cycling Club

Foruden ovennævnte motionsløb vil en håndfuld ryttere fra holdet i samarbejde med Cykling Odense deltage i en række licens-landevejs-cykelløb. Dertil vil der løbende blive arrangeret Social Rides og lignende arrangementer, som holdet vil være vært for eller deltage i. Link til løbskalender: http://stormscc.dk/kalender/

Et billede, der indeholder person, udendørs, cykel, himmel

Automatisk genereret beskrivelse
The Wolfpack by Storms Cycling Club
0
Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2021 Storms Cycling Club