Et ærligt indlæg af Rasmus Schriver

I forbindelse med afviklingen af Hammer Time by Storms Cycling Club udgiver vi en række artikler, der opsummerer nogle af de indtryk, vi fik fra de tre dage med cykelløb i bedste rock n’ roll-stil, hvis vi selv skal sige det.

Vi starter der, hvor det hele startede. Vi starter hvor idéen opstår. “En idé bliver til virkelighed”, plejer man at sige. Dernæst hvad gør man så, når man har en idé? Eller hvad gør vi, når vi har en idé? Hvordan kommer vi frem til et produkt? Til det kan man tillære sig nogle redskaber, der kan gøre realisering af én idé sjov. Det vil sige, processen er det væsentlige. Det er der, vi lægger en stor del af vores fokus; at sørge for at processen er sjov og tillader rum, tid og overskud til at være kreativ. Det er rejsen fra A til B, der er interessant og ikke alene det at nå til endestationen. Det er en kæmpe kliché – men det passer.

Med et godt indtryk at Storms Pakhus’ kapacitet i baggrunden – både fysisk og stilistisk – syner det, hvad de kreative muligheder er med et klubhus af denne kaliber, når man gerne vil arrangere et cykelløb.

Præmissen for at tænke kreativt

Vi tror på, at hvis man kan udtrykke en vis form for ærekærhed og derigennem en kreativ tanke bag en handling kommer man et godt stykke i sin tilværelse. Og Storms Pakhus er et godt sted at starte, når vi taler om kreativitet. Her er der virkelig plads til kreative sjæle, tanker og handlinger. Hertil er det også lige væsentligt at nævne, hvornår vi mener, at man faktisk er ‘kreativ’. For os opstår det kreative, når man forener to verdener, der som udgangspunkt ikke kollaborerer – i hvertfald ikke af naturlige årsager. Derigennem er Storms Cycling Club et resultat af den tanke. Hvem fanden forener et cykelfællesskab med restauratør? Umiddelbart hænger det ikke sammen. Og så alligevel.


For når det så er sagt, så er sjælen, nerven og værdierne på det rette sted i det urbane pakhus i en sådan grad, at man alligevel kan indføre idrætten som en del af den kædereaktion, der sættes i gang i netop pakhuset, når et arrangement udfolder sig. Og her det igen interessant at tale lidt om procesen for, hvordan et arrangementet går fra idé til virkelighed: Processen skal lidt ses som en samlebåndsfabrik, hvor man tager idrætten og sport og putter ind i den maskine, der hedder Storms Pakhus. Ud i den anden kommer noget, der minder om idræt og sport men med et tvist af crazyness, urbanitet og sexyness. Idrætten bliver på en eller anden måde lige sexet lidt op på grund af den tilgang til at arrangere og tænke, der huserer i pakhuset. I hvertfald hvis man tillader det – og det gør man i det lille pakhus. Noget der måske i virkeligheden kunne pryde idrætten generelt mere end, hvad den gør i forvejen. Sex it up, for helved. Men altså ud af det opstod det, som vi oplevede i weekenden og er et ekspempel på en måde at arbejde på og tænke på, når man taler om at arrangere løbsarrangementer. I hvert fald i Storms Cycling Club og Storms Pakhus. 

Indskrivningstavlen var et kreativt forsøg på at skabe et element, der bidrog til løbsoplevelsen som deltager.

En kreativ tanke bliver til virkelighed 

Skal man lige tage det et spadestik dybere og bare være meta-filosofisk omkring ens egen teoretiske tilgang til det, at gøre noget, så er et konkret eksempel på det at forene to verdener, der umiddelbart ikke passer sammen – men så alligevel gør det, når man tillader det, Maxi Maniacs og deres indsats i weekenden. Men først – let us start at the beginning. 

Det hele startede på en cykeltur i starten af sommeren. To drenge bliver overhalet af en knallert-type med lædervest og rygmærke. Bag på knallerten pryder den grønne mælkekasse udtrykket og bevidner om en type, der har noget på hjertet, hvis snakken skulle falde på knallerter i en samtale. Spydigt og hurtigt siger fyren på knallerten til de to cykelryttere: ”Skal I med på hjul?”. Selvfølgelig! Det blev til lige knap 1000 meter med forbløffende tiltagende fart, der til sidst bevidne om et kørselsfartøj, der kunne mere end hvad øjet først fortalte bevidstheden. 

Ud af den oplevelse opstod tanken om, at lige netop de her typer skulle være en del af Hammer Time. Det skulle de, fordi de passer godt ind i præmissen om, at Hammer Time er rock n roll, urbant og sexet. Det er de her drenge på deres knallerter. Og i sammenhæng med føromtalte tese om at forene to verdener, der umiddelbart ikke spiller på samme hold medmindre, at træneren beder dem om det, så passer det helt perfekt ind i billedet. Samtidig var det også en kreativ løsning på en udfordring, der hed sig; hvordan sørger man for, at rytterne ved, hvor de skal køre hen? I stedet for det typiske med en adresse, en vejkaptajn og så ellers bare en flok ryttere på slæb af den ene eller to personer, som skal vise vej på cykel, var det her en forfriskende måde at løse den opgave på. 

Maxi Maniacs gav et show af dimensioner for både rytterne og de besøgende gæster på Storms Pakhus til glæde for alle og overraskelse for de fleste.

Udfaldet af lige netop det element blev, hvad vi vel nok vil betegne som et af de bedste øjeblikke i vores eksistensperiode. At se lige knap 20 fuldvoksne mænd på deres Puch Maxier brande gummi af på pakhuspladsen, hvilket på ingen måder var aftalen og heller ikke nødvendigvis til størst tilfredshed for floor manageren på dagen, gøre én varm om hjertet. Og det gør det fordi, at man kan se alle andre smiler, griner og har det fedt på baggrund af, at de gør det, som de er bedst til og elsker allermest – og den kreative idé lykkedes konkret. I øvrigt – det stopper ikke her. Det viser sig desuden også, at den selvsamme knallertbande af roligans gav feltet af cykelryttere muligheden for at køre kortege ud gennem Odenses gader i bedste sendetid. Og ligeledes var det heller ikke en del af planen. Men det fungerede, og det spillede, og det var fandme fedt. 

Til historien hører sig faktisk, at de også skulle have eskorteret feltet fra Storms Pakhus til ruten lørdag, da anden etape “The Sprint” skulle afvikles. Dog blev det lidt slået i stykker af, at drengene fredag aften drak sig tilpas meget fra sans og samling til, at de kunne køre knallert lørdag. Igen – det er bare fedt. Og man gad jo egentlig bare godt være med til den fest fredag aften og opleve, hvordan en flok gutter med så højt humør kaster en fest, der får selv den mest robuste makker til at kapitulere dagen derpå. 

Med rygnummeret forsøgte vi også at skabe et element, der bidrager til løbsoplevelsen. Det har ingen teknisk betydning. Det er reelt bare til pynt.

Så for bare lige at opsummere. Vi tror på, at den kreative handling med en tanke bag er et afgørende element for at gøre det eksisterende eksistensberettiget. Og det mener vi, at der i forbindelse med Hammer Time blev slået et slag for. Det har været et af de største indtryk for os i forbindelse med afviklingen af arrangementet. 

0
Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2021 Storms Cycling Club