I forbindelse med afviklingen af Hammer Time by Storms Cycling Club udgiver vi en række artikler, der opsummerer nogle af de indtryk, vi fik fra de tre dage med cykelløb i bedste rock n’ roll-stil, hvis vi selv skal sige det. 

De tre etaper til Hammer Time bød skiftevis på imponerende præstationer, afgørende momenter der sent vil blive glemt, heroiske gerninger, udmagrende soloridt, en duo der kørte som det gjaldt liv og lemmer og en samlet holdindsats, der var sejren værdig. Og vi har forsøgt at udpege for os de væsentlige momenter på de tre etaper. Enojy!

To drenge, to cykler og ét jagtende felt

Førstedagen artede sig aller nådigst som perler på en snor. Som nævnt i gårsdagens artikel blev Maxi Maniacs tilstedeværelse den imaginære champagneprop, der skød festlighederne i gang, hvorefter der var dækket op til en buffet med tre dages charmerende cykelløb under en solbeskinnet blå himmel. Ti omganges hardcore cykelløb ”op ad bakke” var, hvad der stod på menuen. Og sikke et løb det blev. Med indædt fight og stædighed blev der hos samtlige deltager trampet i pedalerne.

Dog var der især to drenge, der løb med overskrifterne. Efter 5 omganges cykelløb med et nogenlunde samlet felt, skete der noget, der sent vil blive glemt hos os i hvertfald. På 6 omgange begyndte der at ske ting og sager i feltet, som fik de fleste på sidelinjen – som der i øvrigt var mange af, og tak for det – til at spærre øjnene op. Forestil jer at man fra toppen af Drigstrupbakken mere eller mindre havde et panoramablik hele vejen rundt. Dertil kunne man et godt stykke nede af vejen se de sidste afgørende sving, som var opløbsstrækningen. Svingene nærmest slår sig som en slange samtidig med, at vejen og stigsningsprocenterne stødt stiger. Forestil jer så, at der på 6. omgange rundt i det krogede sving, som man kunne se på distancen fra toppen af Drigstrup, kommer to rødklædte makkere spænende ’hånd i hånd’. Dem og kun dem. Vel og mærket efter 5. omgange med et samlet felt til forskel rundt i selvsamme sving til forskel. Resten af gæsterne var taget hjem, tænkte man. Og dog. Et par hundrede meter efter kom resten af feltet. Jagtende i et dræbende tempo forsøgte de at putte en prop i det hul i den synkende skude, der pludseligt syntes at være opstået efter 5 omganges cykelløb med en samlet spurt til stregen. Vandet fossede ind i deres båd – uden at aftage. Det var Ian Millennium og Niels Rasmussen fra Cykling Odense, som begge passerede stregen som de første med nogle hundrede meter ned til et manisk paniske jagtende felt. Over målstregen suste de og ud på næste omgang. Nå, tænkte man. Det hul lukker de nok på det falde stykke. Men nej. Det hul vil ikke blive lukket. Og derfra var der ingen af de to, der så sig tilbage, hvorfor de ender med at køre feltet af brættet og vinde med en hel del cyklers cykellængde mellem dem og resten af feltet. 

Ian og Niels kører over stregen for sidste gang på The Climb.

Det moment i kombination med hele etapens afvikling og forløb er især, hvad vi husker fra førstedagen. At se Ian og Niels køre cykel på den måde, tager os direkte tilbage til den dag i august 2019, hvor vi stod på sidelinjen på Gammelsø til Criterium Gammelsø. At have talentet og mandsmodet til at invistere og satse sin opparring på den måde, som de gjorde den aften, kalder på karakter, finesse og råstyrke. For at gøre det og give os tilskuere den oplevelse med i bagagen skal de simpelthen have en kæmpe anerkendelse og respekt herfra. Tak for den helt fantastiske oplevelse. 

Team Design Cykler Racing Youngsters modtager sin hyldest efter 1. pladsen på The Climb.

Etapens samlede resultat blev en ligeledes imponerende holdindsats og dermed sejr til de unge drenge fra Team Design Cykler Racing Youngsters. Ian Millennium scorede flest point individuelt den dag – ”No Wonder Why”.

Hvem er ham der Morten?

Super! Det var første dag. Det spillede. Fedt løb. Fede ryttere. Fedt vejr. Og med rullepølsemaden spist på første dagen – med skyr og karse på top -, var det nu blevet tid til at flække gaffel og kniv i fiskefileten med rigeligt remoulade på top. Anden dagen var en pandekageflad rundstrækning i det afsides industrikvarter i Kerteminde. Endnu en solskinstynget aften blev forvaltet i højt humør, højt tempo og med en samsurrium af talentfulde unge mennesker på racercykler. 

Feltet på vej ud på masterstarten til The Sprint.

På dagen for etapen blev der lavet en justering i løbssetuppet: I stedet for at køre 10 omgange én gang skulle der i stedet køres 10 omgange hele to gange. En husmandsfinte i de døende sekunder, som kun Preben Elkjær har set gøre det ved EM i ’84 og VM i ’86. Og en justering der i første omgang nagede især én person. Og det var den person, som løb med overskrifterne den aften. Det vender vi tilbage til. 

Morten Gadgaard over stregen i suveræn stil efter de første 10 omgange.

Stillingen efter førstedagen artede sig således, at Team Design Cykler Racing Youngsters havde lagt sig i spidsen med Cykling Odense i hælene, som nævnt. På en flot tredjeplads fandt man TASK Force powered by Tactic og derefter fulgte resten af feltets kombetanter. Det lå tungt i luften, at det nok især ville være ryttere fra de tre hold, der ville domminere løbets dagsorden denne dag og dagen efter. Og sådan blev det tildels også. For der var lige ham der brokhovedet, som ikke mente, man skulle køre to gange 10 ti omgange.

Som en trold ud af en æske dukkede Morten Gadgaard fra One Wolf and a Pack of Fast Boys op. Morten havde på første etape fået en nerve i klemme i røven (sådan ca.), hvorfor han efter tredje omgang udgik. Derfor var det nok til de flestes – i hvertfald os på lægternes – overraskelse at Morten efter de første 10 omganges drøn sexede cykelløb i bedste criterium stil trille over stregen alene og med god afstand til resten af feltet. Nøjagtigt som Niels og Ian havde gjort det på første dagen. Rent faktisk var det så overbevisende at folk på lægterne troede, at han var blevet distanceret men én omgang. Ok, tænkte man. Virkelig flot. Men der er 10 omgange endnu. Men altså – lige lidt hjalp 10 ekstra omgange. Morten lavede samme nummer og kunne i andet heat også trille over stregen med et velfortjent og flot smil på læberne og med god distance til resten af feltet. 

Morten Gadgaard på vej over stregen i suveræn stil efter de sidste 10 omgange.

Etapens samlede resultat blev endnu en sejr til de unge knægte fra Team Design Cykler Racing Youngsters med flest point samlet set. Morten Gadgaard og Gustav Heby Pedersen fra Team Design Cykler Racing Youngsters scorede flest point individuelt i de to heats. 

Slutspurten! 

Med klassementet bestemt efter to dages hæsblæsende cykelløb var der derfor linet op til et forfølgelsesløb på tredje og sidstedagen, der skulle blive lige så afgørende, som vi havde håbet på. Som det havde artet sig de første to dage, blev det de Team Design Cykler Racing Youngsters, der skulle trille ud på den ca. 40 kilometer lange holdtidskørsel som de første. Dernæst fulgte Cykling Odense, der med sin to-mands-hær fra start havde oddsene imod sig, da de andre hold i top 4, alle havde tre mand med sig. På tredje pladsen fulgte TASK Force powered by Tactic med Karl Klinge, Arne Birkemose og Tore Thøgersen og herefter Morten Gadgaard, Nicolaj Møller Madsen og Marc Størckhel fra One Wolf and a Pack of Fast Boys. Resten af feltet fulgte derefter.

Line-up inden starten på The Chase. Team Design Cykler Racing Youngsters er det første hold, der sendes ud på etapen.

Løbet blev sat i gang og fra alle ni hold var sendt ud og til at de kom flyvende over målstregen første gang igen gik, hvad der føltes som en evighed. Det var tydeligt at mærke en stor spænding hos de fremmødte tilskuere i forhold til, hvordan etapen ville udvikle sig. Det var på ingen måder givet, hvem der rent faktisk ville løbe med sejren og spændingen var dermed intakt. Den kompetetive balance var i allerhøjeste grad i live. Der herskede ingen Team Ineos eller US Postal tilstande i feltet. Kun afbrudt af den lille højttaler, der spillede ’up-beat-musik’, var stilheden nærmest larmende. Og så skete det.

I horisonten kunne det efter ca. 16 minutters ventetid – og derfor cykelløb for rytternes vedkommende – for første gang skimtes at stillingen fra startblokkene var bevaret blandt de to første hold. Dernæst fulgte dog dagens første overraskelse. One Wolf and a Pack of Fast Boys havde spist det 30 sekunders forspring, som TASK Force powered by Tactic havde fra start og kunne derfor køre over stregen og ud på 2. omgang som ’første-forfølger’ til de to forreste.

Men det skulle vise sig at blive endnu mere spændende. Efter 2. omgang var der opstået et nyt scenarie, hvor Ian og Niels fra Cykling Odense endnu en gang imponerede med hæsblæsende styrke og power. På trods af den ene mands power mindre end resten af feltet, havde de to terminatorer opslugt de tre forreste drenge og indtaget førstepladsen på etapen. Med Team Design Cykler Racing Youngsters på smækken og kunne de køre ud på 3. og sidste omgang med alt på spil og fuldstændigt åbent cykelløb. One Wolf and a Pack of Fast Boys kørte sig ligeledes ind på de to forreste og gav yderligere spænding til cykelløbet. Kunne de hente begge hold? Det var her, at vi som forsøgte at holde sammen på tingene, nærmest var ved at falde fra hinanden af bare spænding.

Tredje omgang blev i virkeligheden et endnu større pokerspil med ens egen nervøsitet og ens egne tanker som indsats. Både på baggrund af spændingen. Men også på baggrund af stemningen. For sikke et løb, det havde været indtil nu. Sikke en oplevelse det havde været at stå på siden de første to dage, og se de her unge mennesker køre deres skelet ud af røven i en sådan grad, at man kun kan være imponeret. Og netop det fik tankerne til at falde hen på, hvordan kan man overhovedet kunne afgøre et cykelløb, hvor alle er vindere? Hvor alle har sejret på baggrund af den fælles præstation, som det har været at få det hele til at gå op i en højere enhed. Men afgøres skulle det altså. Det andet bliver fandme for socialdemokratisk og rødestrømpe politisk.

Efter godt og vel 2×16 minutters intens cykelløb, kunne man i horisonten fra målstregen skimte rytterne. Den stilling der var blevet afleveret efter 2. omgang var neutraliseret. Det var helt tæt mellem de to førende hold Cykling Odense og Team Design Cykler Racing Youngsters. Og det var lige i det moment, at det stod klart for os alle: Den sidste omgang skulle afgøres i en vaskeægte massespurt til linjen. Side om side kom Cykling Odense og Team Design Cykler Racing Youngsters trampende. Uadskilligelige som de mere eller mindre havde været alle tre dage indtil nu.

At se de fem ryttere træde spurten an på den måde, som de gjorde den dag, var som at blive konfirmeret. Man vidste at festen ventede lige om hjørnet men inden da, skulle der lige afgøres en række omstændigheder – afgørende omstændigheder velogmærket. Ind på de afgørende hundrede meter blev spurten afgjort og Ian Millennium kunne krydse stregen som første mand men med Simon Bak og Gustav Heby på smæk, fra Team Design Cykler Racing Youngsters, betød det, at de unge fyre fra Team Design Cykler Racing Youngsters kunne løbe med den samlede sejr. 

Stor respekt til Team Design Cykler Racing Youngsters for at levere en holdpræstation til u.g.. Det var imponerende at overvære. Niels og Ian får fighterpokalen. Morten Gadgaard og crew overraskede alt og alle. Og samlet set blev det tre dage med imponerende cykling.

Hold kæft det var fedt!

0
Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2021 Storms Cycling Club