TOBIAS SCHRIVER

”The Founding Father” er i grunden det mest passende udtryk for Tobias, der som hjernen med idéen bag fællesskabet Storms Cycling Club i grunden var startskuddet til det, der senere skulle udvikle sig til The Wolfpack by Storms Cycling. Foruden at have et kløgtigt og kreativt sind er han også en satans chef på en cykel. Han kan især begå sig i ’forårsklassikerne’, hvor han med et bund solidt niveau aldrig er for fin til at tage en føring og ej heller siger nej til et enkelt udbrud eller to.

Det bør forventes at lige netop Toby henover de kommende 2 år, vil blive en aktør på cykelscenen, hvor en række flotte resultater – herunder deltagelsen i Race Around Denmark 2018, Dirty Jutland 2018 og 2019 samt en række flotte resultater til klassikerne Gran Fondo Jennum og det forhenværende efterårs cykelløb Gran Fondo Munkebjerg – bør anspore forventninger til ham, som en af de såkaldte ’rutinerede krafter’ i ulveflokken. En sand ’leutnant’ på landevejen, om man vil.

Og så har han nogle fe’ tusser.

© 2021 Storms Cycling Club